Forhuset

Forhuset


Museumsgæsten bydes velkommen i Esther Fredholms lille unikke købmandshandel fra 1917, som efter hendes død i august 2000 blev flyttet til "Forhuset" på museet.

Forhuset er Frederik Juels Skoles baghus, som lå i Eskær på Tåsinge. Skolebygningerne blev dømt til nedrivning i forbindelse med en vejomlægning til Troense.


Historien om Forhuset

Museets stifter, Povl Fredholm, fik i 1957 mulighed for at flytte baghuset til Frederik Juels Skole til sin grund i Bregninge Bakker, hvor huset i dag fungerer som museets hovedbygning. Den anden del af skolen blev flyttet til Den Fynske Landsby i Odense.


Huset i bindingsværk og med stråtag blev første gang nævnt i 1826. Med sine hvide tavl, sorttjæret bindingsværk og stråtag med en enkelt "rad teglsten i skægget" er bygningen typisk for denne del af landet.


Forhuset har fire udstillingsrum: købmandshandel (reception)  Marinestuen og  Poul Fredholms rum m. redskaber og stensamlingen.

I Forhuset fortælles ligeledes dramaet omkring Elvira Madigan og Sixten Sparres håbløse kærlighed, som fandt sted i Svendborg, Troense og i Nørreskoven på Tåsinge i året 1889. Se vores specielle udstillinger her.


Forhusets stråtag blev udskiftet i 2020 i kraft af en bevilling fra VeluxFonden. Det fremstår nu smukt og har mange leveår foran sig.


Share by: