Udstillinger

Herunder udpluk af enkelte udstillinger:


Ny udstilling (2016)

i

Folkemindesamlingens tekstilafdeling

"Livets store fester"

Temaet er bryllup og barnedåb.
Der udstilles brudepar fra 1900 og 1935, og der fortælles om traditioner gennem tiderne både ved bryllup og barnedåb.


              
                                                 1900                                                    1935



Afdøde urmager, Eluf Fischer Nielsens, værksted er doneret til museet og vises nu med mange specielle værktøjer og spændende effekter.



 





Udstilling i anledning af 100 året for kvindernes valgret i 1915

 

                  

 

 

Skoleudstilling

I anledning af 200-året for skoleloven af 1814 har Taasinge Museum lavet en udstilling, der i tekst og billeder viser skoleudviklingen på Tåsinge helt fra 1700-tallet, fra degneskolerne til centralskolerne. Der er plancher med billeder af skoler og også nogle elevbilleder fra 1890 til 2003. Der vises desuden skolebøger og -rekvisitter fra 1777 til midten af 1900-tallet. Udstillingen er placeret i kælderen i Folkemindesamlingen ved siden af den eksisterende skolestue, hvor interiøret er samlet fra de tidligere mange skoler på Tåsinge.

      

 

       

 

       



 

   Badekar med fyr

I begyndelsen af 1900-tallet købte Marie Storm Hansen, Troense, badekarret. Hendes mand, dampskibsfører Lars Storm Hansen, var vant til bad ombord på skibene, hvorfor han også gerne ville have samme komfort i hjemmet.

Efter en annonce i avisen købte de badekarret af Mira Mara - et gods i Rantzausminde ved Svendborg.

Karret blev fyldt med 14 zinkspande koldt vand, derefter kom der vand i beholderen og ovnen blev tændt. Vandet cirkulerede, og badevandet blev varmt.

 

 Dans og musik på Tåsinge

 

Herover museets nye plancher med billeder af dansestuerne og hvor de lå på Tåsinge.

 

Dans og musik er en vigtig del af Tåsinges kulturarv. Gennem tiderne synes tøsingerne at have benyttet enhver lejlighed til at danse og musicere. Dansen gik oprindelig i gårdenes højstuer, i laderne eller under åben himmel på hovmarken.

Baronen på Valdemars Slot forsøgte at begrænse Tåsinge-almuens lystigheder ved etablering af egentlige dansestuer, hvor dansen og den tilhørende løssluppenhed kom til

at foregå under et vist opsyn.

I Tåsinges Politivedtægt fra 1819 hedder det i § 10:

 

1. At samlinger til Dands og Lystighed ei bør finde mere sted end een Gang ugentlig fra 1 Novbr. til Medio Martii, og hele Juni Maaned igjennem, foruden de Høst- eller Skuregilder, som Mændene selv give deres Tyender.

2. At den hertil vælgende Dag maa være den samme i alle 3 Sogne, og helst dertil vælges Søndagen.

3. At disse Samlinger ei maae vare længere end til Kl. 1 om Natten, hvorefter Enhver maa gaa hjem til sit.

  

Der opstod mindst 14 dansestuer rundt om på Tåsinge. En af dem er Væverens hus ved Strammelse, der er fredet. Dansestuerne begrænsede næppe tøsingernes udfoldelser; de synes tværtimod at have skabt en ekstraordinær stærk interesse for dans og musikudøvelse, der fortsatte ind i 1900-tallets krosale og forsamlingshuse.

 

Færgeudstilling

 

 

 

 

Udstillingen fortæller om færgefartens historie fra før Svendborgsundbroen

blev taget i brug i 1966 samt noget af Tåsinges skibsbygnings- og søfartshistorie.