Forside > Taasinge Museum > Tilbageblik 
Taasinge Museum - Tilbageblik 

Tilbageblik 

 

Tilbageblik 2008 - 2016

2016

TAASINGE MUSEUMSLAUG
Indkalder til 
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Torsdag den 16. marts 2017 kl. 19.00

Taasinge Museum, Kirkebakken 1, Bregninge Bakker
Dagsorden:

Pkt.  1    Valg af dirigent og 2 stemmetællere
Pkt.  2    Beretning for Taasinge Museumslaug
               v/formand Keld Thrane
Pkt.  3    Beretning for Taasinge Lokalhistoriske Arkiv
              v/arkivleder Lone Fallentin
Pkt.  4    Fremlæggelse af regnskab for 2016
               v/regnskabsfører Mathias Andersen
Pkt.  5    Fremlæggelse af budget for 2017
               v/regnskabsfører Mathias Andersen
Pkt.  6    Indkomne forslag
Pkt.  7    Valg til bestyrelsen
               Efter tur afgår 4 bestyrelsesmedlemmer:
                  Jette Hundevadt Munk          Modtager genvalg
                  Lone Fallentin                       Modtager genvalg
                  Jonna Fredberg                      Modtager ikke genvalg
                  Keld Thrane                          Modtager genvalg
               2 suppleanter:
                  Erik Sloth                              Modtager genvalg
                  Peter Haaber                          Modtager genvalg
Pkt.  8    Valg af revisor
Pkt.  9    Evt.
Evt. forslag senest 14 dage før til formanden.

Bestyrelsen

Nyvalgt: Christian Johansen, Sundbrovej 45, 5700 Svendborg


2015

Taasinge Museumslaug

KIRKEBAKKEN 1, BREGNINGE – 5700 SVENDBORG.  CVR nr: 26 86 05 12

TAASINGEMUSEUM@MAIL.DK      WWW.TAASINGE-MUSEUM.DK

                                                                                                                                                                                     

Ekstraordinær generalforsamling 

mandag den 16. marts 2015 kl. 17.00  

Taasinge Museum, Bregninge Bakker

                              

                                                                           Referat

Deltagere:

Fra bestyrelsen: Keld Thrane, Jette Munk, Jonna Fredberg, Niels Jørgen Kristiansen, Birthe Christensen, Lone Fallentin , Alice  Høltzel

I alt 13 medlemmer fra Taasinge Museumslaug

 

                    Pkt.   1         Valg af ordstyrer og 2 stemmetællere.

                                        Ordstyrer: Solveig Thrane

                                        Stemmetællere: Mogens og Jørgen Pedersen                   

Pkt.   2         Vedtægtsændringer (bestyrelsen).

                    Keld Thrane gennemgår vedtægtsændringerne.

                    Vedtægtsændringerne vedtaget uden skriftlig afstemning.

                    Pkt.   3         Evt. 

                    Hvad koster ændringerne: Advokaten koster 7.500 kr. incl.moms.

                                        Keld formidler vedtægterne til relevante myndigheder. 

Generalforsamlingen sluttede kl. 17.15 

                    Referent: Alice Høltzel

 

2014

Nedenstående foredrag blev meget spændende med indblik i 3 unge sønderjyders deltagelse i "Den store Krig", som 1. Verdenskrig kaldtes dengang. Der blev sunget sange fra den tid efter 25 Højskolebøger, doneret af Fynske Bank, Svendborg, akkompagneret af et digitalklaver, doneret af Tuborgs Grønne Fond. 34 gæster havde tilmeldt sig = fuldt hus!

Foredrag på Taasinge Museum

Torsdag den 20. november kl. 19.30. Entré 50 kr. incl. kaffe og kage

"Danske sønderjyder i tysk uniform. 1914- 18"

I år markerer vi med god grund det for Danmark skæbnesvangre år 1864, da den nordlige del af hertugdømmet Slesvig gik tabt, og landet blev mindre end nogensinde før. Krigen kostede dyrt i tab af unge, livsduelige mænd. ”Seks tusind unge sønners liv blev dine løsepenge”, som Henrik Pontoppidan synger i sin genforeningssang.

Ikke så mange tænker vist på, at der i ”Den store krig”, som sønderjyderne kalder den Første Verdenskrig, 1914 - 18, faldt endnu flere dansksindede soldater end i 1864, og mange kom hjem med voldsomme ar på legeme og sjæl. I sit foredrag fortæller cand. theol. Erik Sloth om tre soldaterskæbner fra krigen og om det, den kom til at betyde for dem og deres familier hjemme i Nordslesvig.

Begrænset plads, så tilmelding er nødvendig til 62 54 17 61/29 43 81 29 eller kt@lundbymail.dk

 

Efterårsferien 2014 nærmer sig på Taasinge Museum

Gamle lege, aktiviteter med æbler og andre oplevelser.

Taasinge Museum holder åbent to dage i efterårsferien med forskellige aktiviteter. Søndag den 12. oktober og onsdag den 15. oktober kl. 10-15. Tag børn og børnebørn med og se museet. Der er gamle lege som styltegang, trille med tøndebånd, snoreleg m.m. Som noget nyt i år er der forskellige aktiviteter med æbler. Desuden er der mulighed for at gå på opdagelse på museet og deltage i forskellige opgaver. Dagen igennem vises rebslagning.

Kaffe/sodavand og varme vafler kan købes.

Børn gratis adgang!

Taasinge Museum, Kirkebakken 1, Bregninge

Det blev en rigtig god uge med 155 gæster!




Nedenstående aften blev en stor succes med 320 gæster, der havde en hyggelig aften i Bregninge Bakker med en meget inspirerende og engageret festtale af Mai-Britt Schultz, der talte om forankring i historien igennem daglig opmærksomhed på, at vi alle hver dag er en del af den.

 

Nedenstående aften blev en stor succes med 320 gæster, der havde en hyggelig aften i Bregninge Bakker med en meget inspirerende og engageret festtale af Mai-Britt Schultz, der talte om forankring i historien igennem daglig opmærksomhed på, at vi alle hver dag er en del af den.

NYT! NYT! NYT!

Desværre har Mylenberg meldt afbud i sidste øjeblik.

I stedet er det lykkedes at få kunstner og forfatter Mai-Britt Schultz til at springe til med meget kort varsel. Tusind tak for det!

Taasinge Museums Stiftelsesfest

Taasinge Museum afholder traditionen tro sommerfest

torsdag den 4. juli 2014 kl. 19.00

ved museet i Bregninge Bakker.

I år med festtale af chefredaktør på Fyns Amts Avis i Svendborg og politisk kommentator

Troels Mylenberg

NYT! NYT! NYT!

Desværre har Mylenberg meldt afbud i sidste øjeblik.

I stedet er det lykkedes at få kunstner og forfatter Mai-Britt Schultz til at springe til med meget kort varsel. Tusind tak for det!

Efter af have overværet folkedans og festtale vil der blive lejlighed til at se hele museet, hvor der er sket flere fornyelser i år bl. a. i tekstiludstillingen. I anledning af 200-året for skoleloven af 1814 er der også ved siden af den eksisterende skolestue etableret en udstilling om de mange skoler på Tåsinge gennem tiderne. I tekster, billeder og skolerekvisitter fortælles historien.

I aftenens løb vil Tåsinge Folkedansere og Tåsinge Musikanterne underholde, og der vil være fællessang og hyggeligt samvær, hvor der kan købes æbleskiver, kaffe, kage, øl, vand og vin samt amerikansk lotteri med mange fine gaver sponsoreret af lokale firmaer og forretninger.

Gratis adgang.

 

 

Til nedenstående 2 arrangementer på Taasinge Museum søndag den 29. juni kunne vi glæde os over omkring 80 gæster, der fik en god klokkespilskoncert med Elvira Madigan temaet som optakt til Kathinkas foredrag om Sixten Sparres enke. Det var et meget spændende foredrag om dramaet for 125 år siden set fra Sixtens enkes side. Kathinka fortalte ud fra sin nye bog om dramaet, som kan købes på museet.

                 

Transportabelt klokkespil på Taasinge Museum

Søndag den 29. juni kl. 12.30 spiller organist Povl Christian Balslev på et transportabelt klokkespil ved Taasinge Museum. Det er en form for optakt til en international klokkespilsfestival i juli. Koncerten var ca. 20 min. og kan yderligere ses som en optakt til nedenstående arrangement med Kathinka Lindhe, Sixtens Sparres oldebarn. Balslev spiller selvfølgelig Elvira Madigan - temaet og anden musik, der knytter sig til tiden/historien.

Sixtens Sparres oldebarn besøger Taasinge Museum

Hvis man vil høre eller genhøre Sixtens Sparres oldebarn Kathinka Lindhe, er der nu mulighed for det på Taasinge Museum søndag den 29. juni kl. 13.00. Kathinka Lindhe har skrevet en bog om de tragiske begivenheder omkring Elvira Madigan og Sixten Sparre og har fortalt historien set fra Sixtens forladte kone.

Alm. entre til museet. Medlemmer af museumslauget og børn gratis adgang.

 

 

TAASINGE MUSEUMSLAUG

GENERALFORSAMLING

Torsdag den 6. marts 2014 kl. 19.00

Taasinge Museum, Bregninge Bakker

Efter generalforsamlingen vil kunstner og forfatter Mai-Britt Schultz holde foredrag om

"Glæden ved historiens vildveje"

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Evt. forslag senest 3 dage før til formanden.

Bestyrelsen

I generalforsamlingen deltog 23 gæster, der hørte et meget interessant foredrag af Mai-Britt Schultz om historiens "vildveje", hvor vi mødte spændende, men mere ukendte personer i kendte historiske sammenhænge. En interessant måde at fortælle historie på!

 

 

Taasinge Museum

Inviterer til fortælle- og sangaften

torsdag den 6. februar kl. 19.00 på museet i Bregninge

Museet har i den nye bygning Musikhuset udstillet komponisten Oluf Rings klaver fra 1858, så vi synes, at det er oplagt at holde en aften med fortælling om Oluf Ring og synge nogle af hans kendte sange. Derfor har vi inviteret Povl Chr. Balslev til at forestå aftenen.

                       

                                             Oluf Ring Rings klaver fra 1858                  Povl Chr. Balslev

"Syng med os"

Sådan hed en række radioudsendelser i 1930'erne arrangeret og tilrettelagt af komponisten Oluf Ring, som var lærer på Skårup Seminarium. Udsendelserne blev stoppet, da krigen brød ud, men grunden var lagt til alsang under besættelsen.

Povl Chr. Balslev, der til daglig er organist og klokkenist ved Vor Frue kirke i Svendborg, og tidligere har bl.a. udgivet en bog om komponisten Thorvald Aagaard, har i den sidste tid søgt materiale om Oluf Ring, opsamlet anekdoter om ham.

Balslev har besøgt Rings barnebarn, der nu bor i Askov, samt været i kontakt med filmskaberen Børge Ring, der bor i Amsterdam og som er søn af Oluf Ring.

Povl Chr. Balslev vil denne aften fortælle lidt om, hvad han har fundet frem om "komponisten og sangformidleren Oluf Ring" - og så skal der selvfølgelig synges!

Da der er begrænset plads er tilmelding meget nødvendig.

Senest den 3. februar til Keld Thrane (62 54 17 61 begin_of_the_skype_highlighting 62 54 17 61 GRATIS end_of_the_skype_highlighting) eller kt@lundbymail.dk

Entré incl. kaffe og kage 50 kr.

                        

Det blev en forrygende aften omkring Oluf Ring. Povl Chr. Balslev var en levende og meget engageret fortæller, der førte gæsterne igennem en lang række af Rings kendte sange krydret med fortælling og anekdoter om Rings liv og virke. 38 gæster havde en meget givende aften med fuldtonet sang. 

2013

Fortælleaften

FOLK I BREGNINGE 1920-50

En fortælleaften med Birthe Eriksen, der er født i Bregninge i 1917 som datter af sadelmager, musiker og biografejer Preben Christensen.

Oplæg ved Jens Hagen Eriksen

Torsdag den 31. oktober 2013 kl. 19.00

Taasinge Museum, Kirkebakken 1, Bregninge, 5700 Svendborg

Entre incl. kaffe og kage 50 kr.

Da vi har begrænset plads er tilmelding nødvendig.

Til Keld Thrane ( 62 54 17 61 ) eller

kt@lundbymail.dk

32 gæster havde tilmeldt sig den første fortælleaften i det nye "Musikhuset". De fik en meget hyggelig aften, hvor Birthe Eriksen og hendes søn Jens havde planlagt en aften med fortællinger fra Bregninge fra 1920 og frem. Mange gæster gjorde deres besyv med og en række sjove erindringer glædede og underholdt gæsterne.

Efterårsferien 2013

Taasinge Museum har åbent 2 dage i efterårsferien.

Søndag den 13. oktober og onsdag den 16. oktober kl. 10 - 15.

Tag børn og børnebørn med og se museet. Der er gamle lege som styltegang, trille med tøndebånd og snoreleg m.m.

Desuden er der mulighed for at gå på opdagelse på museet og deltage i forskellige opgaver. Dagen igennem vises rebslagning. Kaffe/sodavand og varme vafler kan købes.

Børn gratis adgang!

 

Museets stiftelsesfest 4. juli 2013.

Omkring 250 gæster deltog i museets stiftelsesfest og havde en rigtig hyggelig aften i Bregninge Bakker med fællessange og en rigtig interessant festtale af historikeren og forfatteren Rasmus Dahlberg, der fortalte om sit virke med at tage pulsen på danskernes interesse for historie. En festlig aften med boder og hyggeligt samvær.

Historikeren og forfatteren Rasmus Dahlberg holder festtale.

 

MUSIKHUSETS INDVIELSE

Taasinge Museum har siden 1993 udstillet en del af Bent Nielsens store unikke samling: Træk af danske provinsers musikliv gennem 250 år belyst gennem Bent Nielsens Tåsingesamling af musikalier, instrumenter, sangsamlinger og noder".

Da Taasinge Museum i 2009 modtog en stor arv fra USA blev det muligt at bygge en ny bygning "Musikhuset". I 2013 blev en stor del af Bent Nielsens samling udstillet i det nye hus.

Huset blev indviet fredag den 17. maj 2013 kl. 11.00 for en indbudt kreds.

Billeder fra udstillingens 2 etager

 

Generalforsamling

Generalforsamlingen i Taasinge Museumslaug blev afholdt den 11. marts 2013 i museets nye bygning "Musikhuset". Der var mødt 27 medlemmer, som hørte et meget interessant foredrag om Sven Havsteen-Mikkelsen af valgmenighedspræst Anders Carlsson, Vejstrup. Der var 4 medlemmer på valg: Lone Fallentin, Jette Hundevadt Munk, Jonna Fredberg og Keld Thrane. Alle blev genvalgt. 2 suppleanter Erik Sloth og Peter Haaber blev ligeledes genvalgt. Generalforsamlingen blev myndigt ledet af ordstyrer Poul Rasmussen.

 

2012

Gamle lege og oplevelser

Søndag den 14. oktober og onsdag den 17. oktober 2012 kl. 10.00 - 15.00.

 

Taasinge Museum holder åbent 2 dage i efterårsferien med forskellige aktiviteter. Tag børn og børnebørn med og se museet. Der er gamle lege og styltegang, ringspil, trille med tøndebånd, snoreleg m.m. Desuden er der mulighed for at gå på opdagelse i museet og deltage i forskellige opgaver. Dagen igennem vises rebslagning. Kaffe/sodavand og varme vafler kan købes. Børn gratis adgang.

 

 

             

             

 

 

Museets stiftelsesfest 4. juli 2012 

Tilsmilet af et godt vejr, midt i en periode med regn og blæst, afholdt museet den årlige stiftelsesfest i Bregninge Bakker den 4. juli. Næsten 300 gæster havde fundet vej til bakkerne denne aften, hvor der var folkedans, fællessang, hygge ved boderne, åbent museum og festtale af museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer, der tog os med i kølvandet på "Rylen" rundt til de sydfynske småøer. Et herligt "gensyn" fra TV-udsendelserne på TV2.

Museumsdirektør Erland Porsmose

 

               

 

Cykeltur i Elviras fodspor

 

             

2. Pinsedag den 28. maj 2012 havde Pastoratrådet for Bjerreby og Landet sogne i samarbejde med Taasinge Museum arrangeret en cykeltur i Elviras fodspor. Turen startede med højmesse i Landet kirke ved Sognepræst Johanne Slot med efterfølgende kaffe i våbenhuset. Afsluttende i Landet blev der fortalt om Elvira og Sixtens død og begravelse på Landet kirkegård. Derefter cyklede man til stenen i Nørreskoven, hvor Elvira og Sixten blev fundet den 22. juli 1889, hvor en repræsentant fra Taasinge Museum fortalte om Elvira og Sixtens sidste tid sammen. Dagen sluttede med spisning af de medbragte madpakker i haven på Taasinge Museum, hvor deltagerne kunne se museets omfattende udstilling om parret og nyde kaffe og hjemmebagt kage. En meget vellykket dag, hvor 40 deltog.

 

Flyvermindestenen i Vemmenæs

 

Den 23. april 1944 blev et britisk Sterlingfly skudt i brand under en mineudlægningsoperation og styrtede ned ca. 100 m ud fra stranden ved Vemmenæs på Tåsinge. Syv britiske flyvere omkom. Den 23. april 1994 blev der rejst en mindesten over dem. Taasinge Museum sørger for, hvert år på denne dag, at der bliver lagt blomster ved mindestenen.

 

Generalforsamling

Generalforsamling i Tåsinge Museumslaug blev holdt tirsdag den 20. marts 2012 kl. i Sognehuset, Slotsalleen 15, Troense. Efter generalforsamlingen holdt Kulturskaber Mai-Britt Schultz et inspirerende og tankevækkende foredrag: "Et æble triller aldrig så langt, at det ikke smager af roden..."
Der var mødt 21 medlemmer incl. bestyrelsen. 3 bestyrelsesmedlemmer var på valg: Alice Høltzel, Birthe Christensen og Niels Jørgen Kristiansen. Alle blev genvalgt. Ligeledes blev suppleant Erik Sloth genvalgt. Nyvalgt suppleant blev Peter Haaber. Generalforsamlingen blev myndigt ledet af Karsten Christensen, Landet. Bestyrelsen konstituerede sig den 27. marts med formand Keld Thrane, næstformand Jette Hundevadt Munk og kasserer Jonna Fredberg.

 

 

 2011

Tåsinge Museum Julemarked

        

 

Tåsinge Museum i Efterårsferien

        

   Gamle lege                                                        Dukketeater

 

Tåsinge Årbog 2011

Reception

 

Giv naturen en hånd

 

  

Danmarks Naturfredningsforening og Tåsinge Museums
  "Naturplejedag" i bakkerne
den 11. september 2011

Sådan så bakkerne ud i 2010

Det blev en rigtig god dag i bakkerne med flot forårsvejr og et godt humør blandt de omkring 30 deltagere. Vi nåede ca. 2/3 af bakkerne igennem, hvor der blev klippet gyvel ned. Tak til de mange frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, museets egne frivillige samt interesserede fra området. Ligeledes tak for en udsøgt forplejning under arrangementet.

I dag er der udsat 10 - 12 geder, der skal holde gevæksterne nogenlunde nede.

 

Cykeltur i Elvira & Sixtens fodspor

Lørdag den 27. august var museet med i et arrangement med Avisklubben fra FAA, B&U - teatret, Svendborg og Naturturisme, Svendborg, hvor der blev cyklet en tur i Elvira & Sixtens fodspor. 5 forskellige steder på cykelturen blev der spillet små rollespil, der fortalte om centrale episoder i Elvira & Sixtens ophold på Tåsinge i 1889. 18 unge skuespillere fra B & U - teatret var udklædt i tidens dragter og fortalte meget flot historien igennem deres små "spil". Cykelturen startede på museet med en fortælling om dramaet "Elvira & Sixten" og afsluttedes med kaffe á lá 1850 i museets have. 42 cyklede turen!

      

 

Museets stiftelsesfest den 4. juli blev en rigtig god og sjov aften i Bregninge Bakker. Årets festtale blev holdt af institutleder Johannes Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet, der underholdt de ca. 300 fremmødte med en medrivende og sjov tale. Mange sagde efterfølgende, at det var den sjoveste tale, de havde hørt i lang tid!   

 

4. juli 2011     

           

                         Folkedans                                      Festtaler Johannes Nørregaard Frandsen

 

 

  Juni 2011

 

Cykeltur

i

Elvira Madigan og Sixten Sparres fodspor

Lørdag den 28. maj og lørdag den 9. juli 2011

kl. 9.30

Turen begynder på Tåsinge Museum med udstillingen om Elvira Madigan og Sixten Sparre samt beretningen om parrets tragiske kærlighedsdrama. Derefter kører vi på cykel til Troense, hvor vi fornemmer stedet, hvor det elskende par boede de sidste dage af deres liv.

Videre gennem Valdemars Slot til mindestenen i Nørreskoven, hvor det ulykkelige par tog sig af dage en sommerdag i 1889. Fra Nørreskoven til Landet Kirkegård, hvor de to ligger begravet under et af Tåsinges smukkeste gamle egetræer.

Tilbage til “Toppen af Tåsinge”, hvor turen slutter med et besøg i Bregninge Kirkes klokketårn med en storslået udsigt over Tåsinge og det Sydfynske øhav.

Mødested: Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling.

Pris: DKK 50 pr. inkl. entre til museet. Børn DKK 25.

Turen: Ca. 15 km. 4-5 timer.

Fortæring: Medbragt mad kan spises ved mindestenen i Nørreskoven.

Tilmelding: Tåsinge Museum/Skipperhjem og Folkemindesamling

senest 26. maj eller 7. juli til

Alice Høltzel 62541254 / 22114777

www.taasinge-museum.dk

taasingemuseum@mail.dk

Turen kan efter aftale arrangeres på andre dage. Min. pris DKK 500 pr. tur.

                                                                

Generalforsamling

Årets generalforsamling blev holdt onsdag den 2. marts i Sognehuset, Troense. Der var mødt 25 medlemmer, der fik en hyggelig aften i selskab med en livfuld og medrivende foredragsholder, højskoleforstander Uffe Strandby, Ollerup Gymnastikhøjskole, der sluttede aftenen.

4 bestyrelsesmedlemmer var på valg: Jette Hundevadt Munk, Jonna Fredberg, Hans Bramming og Keld Thrane.

Hans Bramming modtog ikke genvalg efter 8 gode år i bestyrelsen, de fleste som kasserer. Primo 2011 udtrådte Poul Rasmussen af bestyrelsen efter mange års indsats, og blev erstattet af suppleant Jonna Fredberg.

Genvalgt blev Jette Hundevadt Munk, Jonna Fredberg og Keld Thrane. Nyvalgt blev Erik Sommer Andersen. 

Suppleant Erik Sloth blev genvalgt og nyvalgt suppleant blev Lone Fallentin, Landet.

Generalforsamlingen blve myndigt ledet af Karsten Christensen, Landet.

Bestyrelsen konstituerer sig den 8. marts.

 

      

 

 Januar 2011                                                     Maj 2011

 

 

  2010

 

Ny museumsbygning

 

 

 

                                        

Byggeriet december 2010 

                                     

        

 Byggeriet oktober 2010.                                             Rejsegilde den 28. september 2010.

 

              

Rejsegildet, der blev holdt tirsdag den 28. sept. kl. 11.00 med deltagelse af mange frivillige og   håndværksmestre, blev en hyggelig sammenkomst med røde pølser og hvad dertil hører.               

Sokkel til kælder afsat og byggeriet godt i gang.

         

 

                               

Den 14. juni 2010 gik byggeriet af museets nye musikhus i gang.

 

Byggeriet er støttet af:

                       

                                                    

 

   Stiftelsesfesten den 4. juli 2010

Festen i bakkerne var velbesøgt med 300-350 deltagere, der havde en flot aften i Bregninge Bakker med pragtfuldt vejr. Højskoleforstander Asser Amdisen, Ryslinge Højskole holdt en meget inspirerende festtale, Tåsinge Folkedansere underholdt akkompagneret af Tåsinge Musikanterne og gæsterne hyggede sig ved de små caféborde.

Højskoleforstander Asser Amdisen, Ryslinge Højskole.

 

        

    Frugthaven juni 2010.                                              Urtehaven juni 2010

 

I de elskendes fodspor

 

 

 

Søndag den 18. april 2010 fra kl. 10 – 14

Biologen Henriette Mørck fra Svendborg Kommune og Tåsinge Museum ved Alice Høltzel og Jette Munk inviterede på en ca. 9 km guidet tur fra Troense til Nørreskov ved Valdemars Slot.

Turen var helt vidunderlig med sol og lunt vejr. Undervejs fortalte Henriette Mørck om de spirende forårsblomster og om Ormerenden og Valdemars Slot.

Turens formål var også at høre om Elvira og Sixten Sparres kærlighedsdrama. Alice Høltzel fortalte både i Troense og ved mindestenen om de elskende. 45 deltog i turen.

 

Den 23. april 2010 - mindedagen for de engelske flyvere

 

Traditionen tro lagde museet blomster ved mindestenen for de engelske flyvere,
der den 23. april 1944 blev skudt ned over Lunkebugten.

 

Generalforsamling

Årets generalforsamling, den 9/3 2010 i Sognehuset i Troense, blev meget velbesøgt med 48 medlemmer til stede.

 

Genvalgt til bestyrelsen:

Alice Høltzel, Birthe Christensen og Niels Jørgen Kristiansen.
Suppleanterne Jonna Fredberg og Erik Slot blev ligeledes genvalgt.

Efter generalforsamlingen fortalte journalist, forfatter og redaktør Bjarne Bekker fra sine bøger "Øhavets Historier" og "Svendborg Historier".

Bestyrelsen konstituerede sig den 16. marts med genvalg til alle bestyrelsesposter.

 

 

 

                                      2009

Starten på frugthaven

 

I foråret 2009 blev der planlagt en omfattende renovering af et tilgroet stykke have, der skulle forvandles til en frugthave. Stensætninger skulle nyetableres og de gamle rettes op. Et omfattende arbejde, der krævede medvirken af entrepenør.

Mandag den 20. april 2009 gik vi i gang med at planere det stykke have, der er udset til at blive en kommende frugthave. Med hjælp af entrepenørmaskiner blev hele det tilgroede jordstykke opgravet, og en masse store træstubbe og træer fjernet, så arealet kunne være klar til at blive beplantet med gamle frugttræer doneret af Bent Nielsen, Landet.

 

         

         

Det omfattende entrepenørarbejde er støttet af:       

Hovedhuset gøres klar

 

 

 

 

 

 

                  Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn holder årets festtale 4. juli 2009.

 

 

Der plantes gamle æblesorter.

 

 

Krydderurtehaven anlægges.

 

Vandretur på Monnet

Søndag 8. nov. 2009

 

 Turen i den historiske del af området, som strækker sig fra sidste istid til nutid,

blev en kold men hyggelig og interessant kulturhistorisk oplevelse på Fyns største strandeng.

Tur til Monnet

I november arrangerede Museumslauget en tur til Monnet med Poul Rasmussen som guide.

Rigtig mange havde trodset kulden og fik til gengæld en hyggelig, interessandt og til tider en "udfordrende" tur.

På turen ud til Vårø Knude fortalte Poul om både plante- og fugleliv og gav os et interessant indblik omkring det historiske.

Frokosten blev indtaget i strandbredden yderst på Vårø Knude ved "Brændevinsstenen", og på hjemturen mødte vi "udfordringen". Vi nåede næsten alle sammen tørskoede hjem ved at spinge fra tue til tue og over vandløb.            

          

         

                                      Spring nu!

                  - og der springes.      

                                                        En herlig, hyggelig og interessant dag i naturen. 

 

Julefest

 

I vinterperioden, når museet er lukket for besøgende, har de frivillige ekstra travlt med vedligeholdelse af både bygninger og samlinger.

Som tak for dette frivillige arbejde inviterer museumslauget til julefest, som den 8. december 2009 blev holdt i Sognehuset i Troense (tidl. Kirkesalen).

Det blev en hyggelig eftermiddag med lidt godt at spise, sang med akkompagnement af formand Keld Thrane samt lidt historie omkring kirkesalen, som for mange af deltagerne havde dannet ramme om deres barndoms søndagsskole.

I rummet findes en arkitektmodel af Bregninge Kirke. Modellen er doneret til Bregninge Menighedsråd og viser, hvordan man i 1943 havde påtænkt en ombygning af kirken i Bregninge. Mange udtrykte glæde over, at denne ombygning ikke blev en realitet.

Her nogle billeder fra den hyggelige julefest i Troense.  

                                         

                                      

                                 

2008

Bestyrelsen

Taasinge Museum - Tilbageblik 
Kontakt:

Taasinge Museumslaug
CVR nr. 26 86 05 12
v/formand Keld Thrane
tlf. 6254 1761
kt@lundbymail.dk

Taasinge Museum
Kirkebakken 1
Bregninge
5700 Svendborg
Tlf. 6222 7144
taasingemuseum@mail.dk

Taasinge
Lokalhistoriske Arkiv
Biblioteksvej 1
Landet
5700 Svendborg
Tlf. til leder:
6254 1348
taasingearkiv@gmail.com

Sidst opdateret:
26/05 2017 11:50:19
Webdesign: Jan Schønemann
Login
< TOP >