Rebslagerhuset
I 1972 fik museet et rebslageri foræret. Rebslagerhuset med tilbehør blev flyttet fra Grønnegade i Troense til museets grund i Bregninge.
Huset er et af de få åbne rebslagerhuse i Danmark.
Rebslageriet sørgede igennem 4 generationer for, at Skipperbyen Troense var selvforsynende med tovværk til byens mange træskibsværfter og de hjemmehørende skibe.
Ophængte plancher fortæller udførligt om rebslagning og husets historie.